Beretninger fra kikkertbyggeprojektet 2005

NAFA Kikkertbyggegruppen.

Projekt 8" Newton-Dobsonian 2004 - 2005.

I denne artikel har vi samlet forskellige projektdeltageres beskrivelse af deres oplevelse ved at være med i projektet.

6 NAFA-medlemmer har hver bygget sig et teleskop.

Tovholder for projektet har været Jørgen Schou.

Øvrige medlemmer har været:
Gert Nielsen
Emil Nielsen
Svend Petersen
Knud Heide
Hans Peter Kristensen

Beretning fra Jørgen Schou, (tovholder for projektet)

Ideen fødes

I slutningen af 2003 - jeg tror det var på et af de sidste klubmøder - gjorde Formand Ole Fastrup opmærksom på, at der var mulighed for at få fingre i nogle Ø 250 mm tyndvæggede aluminiumrør. Det skyldes, at Svend Petersen havde fået opsnuset, at et firma skulle nedlægge et anlæg og derfor ville smide sådan nogle væk. Han kunne derfor få dem for at fjerne dem.

Ole Fastrup luftede ideen om, hvorvidt det var noget for kikkertbyggegruppen. Jeg sagde straks, at rørene vil være velegnet til at lave en tubus til en 8" kikkert, som jo har et 203 mm spejl. Det vil give 1" luft hele vejen rundt, hvilket er meget fint til evt. luftstrømninger. Måske ville der være interesse for at etablere et hold, som kunne selvbygge sådanne kikkerter.

Svend sørgede straks for anskaffelsen. Der var mængder af rør, vel en 25 - 30 stykker, som blev lagret i kælderen under biblioteket. Rørene var 595 mm lange, så det ville være nødvendigt at sætte to rør sammen til en tubus. Rørene var samlet i batterier af 6 stk., monteret i en rammeanordning.

Det viste sig, at rørene havde en fast bund på 6 mm tykkelse i den ene ende og et indsat, fastgjort dæksel i den modsatte ende. Udgangsmaterialet har været en rund skive af 6 mm aluminium. Røret er så "valset" op over en 250 mm tyk dorn i en trykbænk, så resultatet er noget i retning af et kæmpe patronhylster. Det indsatte endedæksel var punktsvejset fast i 4 punkter.

Information om projektet

For at undersøge/vække interessen blev der straks i begyndelsen af januar 2004 sendt en rundskrivelse ud til foreningens medlemmer, og der blev på diverse foreningskurser introduceret lidt appetitvækning først i januar 2004. Vi benyttede også lejligheden til at reklamere for ideen på generalforsamlingen, som blev afholdt den 15. januar 2004. Der viste sig en forhåndsinteresse på omkring 8 personer, som gerne ville bygge sin egen kikkert.

Det svære: at komme i gang

For at få lidt styr på sagerne lavede jeg lidt research vedr. udbud og priser på markedet. Internettet blev scannet, og især leverandører/fabrikanter af spejle var interessante. Sky and Telescope bladet blev nøje gennemset for at få ideer til leverandører, priser, størrelser, kvaliteter m.v. Jeg kontaktede 3 danske udbydere af astronomisk udstyr og fik et første udspil vedrørende priser, kvaliteter mv. Jeg kunne nu opsætte en del fakta vedrørende selvbyg kontra købe. Samtidig ville jeg gerne vise/skabe lidt "entusiasme", idet det er en nødvendighed for et selvbyggerprojekt. Jeg lavede derfor et PowerPoint - slideshow med aktuelle informationer, herunder en del beregninger.

Der gik nogen tid med at overveje, hvorledes man kunne forene to rør til et tubusrør på en fiks måde. Tyndpladealuminium er jo ikke lige noget, amatører svejser sammen, og selv om man eventuelt kunne få adgang til et alu-svejseværk, ville resultatet "med garanti" være både urundt og akse-skævt.

Når alt kommer til alt, så er tubus jo noget af det billigste på et teleskop, så i virkeligheden var rørene kun et vældig godt påskud til at komme i sving med hjemmebyggerierne.

Jeg hentede et par rør hjem til betragtning og forsøg, og jeg endte med at vurdere, at det ville være bedst at lave en løsning, hvor de to rørdele kunne samles og adskilles efter behov. En sådan løsning ville også have den fordel, at det vil være let at transportere kikkerten i en mindre bil i adskilt stand.

Der var nu gået en god del af foråret. På dette tidspunkt gik der dvale i arbejdet. Det kneb med tiden, og sagen gik lidt i stå. "Pludselig" fik jeg en mail fra formand Ole: "Hvordan går det med kikkertbyggeprojektet? Er der gang i sagerne? Sker der noget?" Jeg måtte jo maile tilbage, at "der sådan set ikke rigtigt var damp på kedlerne". Jeg vurderede, at det ville være for risikabelt at bruge den gamle "Vi arbejder på sagen". Ole ville ret let kunne efterforske fakta, og så ville jeg stå ret svagt?.. - men jeg lovede, at så snart min tid tillod det, ville jeg gøre noget ved sagen.

Som noget af det første i sommerferien kreerede jeg en tilmelding, som blev sendt ud til NAFA- medlemmerne med ønske om effektiv tilmelding fra de reelt interesserede. Sidste frist for tilmelding var sat til 12. september.

Det gav pote, om end det viste sig at være en lidt anden flok end de første interessenter. Hen over sommeren kom der 8 tilmeldinger (inkl. mig selv), hvilket jeg jo syntes var mægtig fint. Siden faldt 2 fra igen, den ene fordi de vedtagne "arbejdstider" ikke passede til forholdene, den anden fordi det viste sig at være en anden slags kikkert, som interesserede.

Men tilbage stod altså et hold på 6 (stadig inkl. mig selv, idet jeg også selv ville lave en 8")

Holdet bestod nu af:
Svend Petersen
Knud Heide
Hans Peter Christensen
Gert Nielsen
Emil Nielsen
Jørgen Schou

- endelig godt i gang

1. møde, den 28. september 2004

Nu kom der skred i sagerne. Vi holdt vores første møde tirsdag den 28. september 2004 i Uraniaobservatoriet. Jeg viste slideshowet for at skærpe appetitten, og der var stemning for at bygge et Newton-teleskop på en Dobson-montering.

2. møde, den 19. oktober 2004

På grund af turnusaktiviteter måtte vi henlægge mødet til biblioteket.

Jeg havde i mellemtiden været i tænkeboks og havde kreeret en let metode til samling af de to tubusrør-halvdele. Simpelthen ved hjælp af passende styr og kasselukkebeslag. Jeg havde også fundet en god måde at udnytte den faste bund i røret, så den kunne anvendes til spejlcellebasis. Endelig introducerede jeg en model af en tråd-spider til at holde sekundærspejlet. Dette viste sig at være en særdeles stabil metode, meget stivere end de sædvanlige "vane-spiders". Ideen fik jeg fra en artikel i Sky and Telescope.

Ideerne/forslagene blev købt og vedtaget af gruppen. Jeg lovede at fortsætte med konstruktion af Dobson-delen, og jeg skulle skaffe eksakt tilbud på optik, okularudtræk, sigtemidler og okular.

Tilsammen råder vi over meget værktøj og mange håndmaskiner, så det praktiske ville være lige til at gå til. Gert fortalte, at vi kunne have arbejdsrum i gildesalen hos hans søn, som havde et nedlagt landbrug oppe ved Hjallerup. Der var varme og god plads, lidt spåner på gulvet gjorde ikke noget, og vi var velkomne. Vi vedtog, at det var en god ide, og vi aftalte at mødes dér næste gang.

3. møde, den 26. oktober 2005

Denne gang skulle vi mødes hos Gerts søn Kenneth (Emils far), "laaangt ude på landet, østen til Hjallerup". Gert var så flink at mødes med os byboer på motorvejsbroen syd for Hjallerup og så kørte vi i kortege resten af vejen. Det viste sig at være en glimrende ide. Det er virkelig ude på landet!

I forvejen havde Gert fået hentet et antal rør fra Aalborg til Hjallerup, så vi kunne gå i gang med udsavning af endebundene. For at undgå en masse opmåling for hver af os havde jeg lavet 1:1-modeller, som kunne bruges til opmærkning, og så blev der savet på livet løs.

Her ses Gert og Emil i fuld gang med Alu-savningen.

Det viste sig ellers at være et supersted at arbejde. For det første var der som sagt gode pladsforhold, og for det andet blev vi godt beværtet med kaffe og kager i pausen. Det er vi blevet hver eneste gang, vi har været der. Stor tak til Ulla og Kenneth for det.

Nu var vi godt i gang. Vi aftalte næste møde fra gang til gang. Vi kom ind i en god gænge. Ofte nåede vi at mødes 3 gange på en måned.

4. til 18. møde, den 23. november 2004 til den 14. juni 2005

Jeg sørgede for hele tiden at være et hestehoved foran gruppen, så der altid var nødvendige beregninger og løsningsforslag til konstruktionen, og så der altid var materialer til rådighed. Endvidere var der afgivet ordre på optik og øvrigt købetilbehør. Leverancerne var stort set på plads til de tider, vi havde behov for.

Arbejdet skred godt fremad. Alle var på dubberne og alle hjalp hinanden på bedste vis. Der blev opmålt, savet, filet og boret, samtidig med at der blev talt og forklaret såvel om håndværk som astronomi. I maj måned holdt vi en længere arbejdspause, mest fordi Svend P. var på en flere ugers USA-tur, men i juni blev sagen genoptaget og vi nærmede os first light. Undervejs har vi taget en del billeder. Disse er blevet lagt ud på en særlig hjemmeside for kikkertbyggegruppen, som er oprettet til os på NAFA's hjemmeside.

Sidste møde, 21. juni 2005-07-25

Vi havde haft lidt besvær med at finde en dato, hvor alle kunne komme, men denne dag var vi der, og alle fik de sidste detaljer på plads. I mellemtiden havde alle malet og lakeret, så det ydre var på plads. Optikken blev monteret, og ved hjælp af den hjemmelavede laserpointer blev der justeret og rettet op.

Alle kikkerter blev slæbt udenfor, og en fjern tele-mast blev brugt til opretning af sigtemidlerne. Desværre var det ikke for godt vejr, så der var ingen forhåbninger om at få et rigtigt astro-kik. Desuden var vi så langt henne på året, at det var meget lyst om aftenen.

Der blev selvfølgelig også taget et "familiefoto".

Alle kikkerter var nu funktionsdygtige!

Afslutnings-party

Kenneth og Ulla havde til afslutningen inviteret os til grill-party i tipién (en flot wigwam nederst i deres enorme have). Vi fik større mængder pølser med tilhørende passende drikkevarer.

Jeg holdt en bevægende tale om gennemførelsen af vores projekt, Ulla og Kenneth fik en erkendtlighed for deres store gæstfrihed, og så det store clou:

Hans Peter gav champagne for at fejre vores samlede FIRST-LIGHT.

Vi havde en dejlig afslutning, og vi enedes om at ville mødes deroppe igen efter ferien for at lave en kikkeaften med vejledning i at finde rundt på himmelen. Der er dejlig mørkt "derude".

Det har været en fin oplevelse for mig både at kreere konstruktionen og at opleve at se alle kikkerterne blive til. Vi har haft en god tid sammen i dette projekt, og det giver lyst til at fortsætte på en eller anden måde. F.eks. fik alle dén erfaring, at en laserkollimator er et must, så sådan en må vi hellere lave som næste projekt.

Aalborg, den 25. juli 2005
Jørgen Schou

^ TOP

Beretning fra Gert Nielsen

Det første møde var i Urania Observatoriet. d. 28-09-04.

Jørgen Schou gav os et godt indblik i hvad en Kikkert er for en tingest, og om hvordan den er opbygget, han forklarede det på en måde så selv jeg som nybegynder kunne fatte det meste.

Næste møde var i Biblioteket. d. 19-10-04.

Denne gang fik vi en orientering om materialevalg, og om hvordan vi skulle gribe sagen an. Jørgen Schou viste os forskellige tilbud, han havde hentet, hos flere forhandlere, vi blev enige om hvilket tilbud vi ville benytte os af, og Jørgen sørgede for at få det bestilt.

Første aften hos Emil. d. 26-10-04.

Under kyndig ledelse og hjælpsomhed af Jørgen Schou, og hjælp fra Hans Peter Kristensen og Svend Petersen, fik vi bygget nogle flotte og velfungerende kikkerter til en rimelig pris. Vi mødtes mange tirsdage og havde det hyggeligt og rart, vi fik megen glæde af de mange gode råd fra de mere trænede Amatørastronomer, som ikke var bange for at øse ud af deres viden.

Afslutning d 21-06-05.

Vi havde en hyggelig aften i Tipien, som afslutning på vore anstrengelser. Formanden Ole Fastrup kom og var med til vores lille fest, og jeg tror da at han kom til at rose os lidt for de flotte Kikkerter.

Alt i alt en god oplevelse.
Hilsen Gert.

^ TOP

Beretning fra Svend Petersen

Kikkertbygning.

Bygge sin egen kikkert! Hvorfor nu det. Det må da vist være en misforståelse, når man kan købe en færdig kikkert med styring, stativ og hele molevitten for 2 - 3 tusind kroner. Det hele startede da et medlem af foreningen fik adgang til en del rør på 250 m/m diameter og 600 m/m lange. De måtte da kunne bruges til at lave et 8 tommer spejlteleskop med.

Jørgen Schou som tidligere selv havde bygget en kikkert, fik til opgave at få samlet en gruppe til et sådant projekt.

Efter annoncering i klubbladet, og på vores hjemmeside meldte 6 interesserede sig. Der var da basis for at starte de indledende manøvrer, for at se hvad der kunne komme ud af det. Endvidere var der en del spørgsmål som skulle afklares først. Hvor kunne vi stå og bygge kikkerterne uden at skulle pakke det hele ned hver gang. Her meddelte en af deltagerne at vi kunne stå i hans værksted, som var rigelig stort til os alle. Men ulempen var at det lå lidt uden for Hjallerup. Det blev dog ikke noget problem idet fælleskørsel gjorde at alle kunne komme derop uden problemer.

Et andet problem var prisen på de optiske komponenter. Ved at lave fællesindkøb på 6 sæt spejle med tilbehør til en 8 tommer Dobsonian, kunne vi komme ned på en pris af ca. kr. 4.000,- pr. stk. Sammenlignet med hvad der kunne købes færdigt, var det nok en noget høj pris. Men en ting som ikke kunne købes, var erfaringen med at bygge sin egen kikkert og kende kikkerttypens stærke og svage sider, samt kunne opjustere kikkerten fra bunden. En ting som er helt nødvendig, hvis den skal yde det optimale.

Det at vi mødtes ca. en gang om ugen til fælles snak og arbejde var guld værd. Det var meget lettere at komme i gang med sit eget byggeri når man var fælles med andre. Der gik ligesom sport i hvem der var nået længst. For at få noget ud af aftenen mødtes vi allerede klokken 1700 og blev ved til ca. 2130. Det gjorde at det var nemmere at gå i gang med en tidskrævende opgave og så få den færdig samme aften.

Efter indkøb af materialer og en del snak om hvordan man kunne få det bedste ud af de eksisterende rør gik de forskellige i gang med at save og file efter alle kunstens regler. Her var det en stor hjælp at vi kunne støtte hinanden, når der lige skulle bruges en ekstra hånd eller man ikke lige kunne få tingene til at passe sammen.

Selve kikkerten blev en 8 tommer Dobson på et træstativ, med et f-forhold på 6. Det var det mest optimale med de dimensioner som rørene havde. Sekundært spejl blev valgt til 2 tommer, igen det mest optimale til de tilgængelige mål. Da rørene kun er 600 m/m lange blev der koblet 2 stk. sammen i forlængelse af hinanden, ved hjælp af nogle beslag på siden af rørene. Det viste sig senere at fungere over al forventning, og gjorde at kikkerten er ret nem at pakke ned, idet den kun fylder ca. 600 m/m i længden når den er adskilt. En ulempe er dog at man lige skal kontrollere om spejlene stadig sidder som de skal, efter at den er samlet.

Fastgørelsen af sekundært spejl blev gjort ved hjælp af en tråd konstruktion som er utrolig stabil, og hvor trådene låser hinanden. Selve justeringen af sekundærspejlet foregår ved at løsne modstående skrue og stramme den modsatte. Det er ret nemt, når man lige har fattet princippet i opstillingen.

Undervejs fandt vi på forskellige metoder til at fremstille de forskellige ting som indgår i kikkerten, så der efter byggeriet er en hel del erfaring med hvordan andre mest optimalt selv kan bygge deres egen kikkert, ud af de resterende rør som foreningen er i besiddelse af.

Det mest spændende var da jeg første gang fik slæbt kikkerten ud og skulle se hvad man kunne se i en kikkert af denne type. Til min store overraskelse var der virkelig noget at se på. Det første objekt var Saturn som efter en del justering frem og tilbage lige pludselig stod helt klar med ringe og det hele. Det var lidt af en oplevelse. Med det anvendte okular var det en forstørrelse på 125 gange. Jeg har senere købt et andet okular så forstørrelsen er oppe på ca. 200 gange, og en god aften er det ikke noget problem udover at man skal flytte kikkerten hele tiden efter objektet.

Finjustering foregår ved hjælp af en hjemmekonstrueret laser kollimator som monteres i stedet for okularet. Så er det bare at starte med at justere de forskellige enheder så det hele centrerer. De første par gange kan der godt gå lang tid inden man finder ud af hvilken justering som giver det rigtige resultat. Det er blandt andet her det betyder noget at man selv har lavet kikkerten, så får man hurtigt fornemmelse for hvor de kritiske punkter er.

En ting som vi alle savnede efter at kikkert projektet er færdig, er at de hyggelige aftener i værkstedet lige pludselig er ovre. Det var efterhånden ugens højdepunkt som man så frem til. Ikke så meget at der skulle laves noget, men mere den snak og ide udveksling som der uvilkårlig opstod i processen med at færdiggøre kikkerterne. Så tak til alle der har deltaget i processen med at lave min 8 tommer Dob.

Svend Petersen.

^ TOP

Beretning fra Knud Heide

Omkring det tekniske kan jeg ikke tilføje de store nyheder, men jeg kan da fortælle lidt om følelserne ved at komme blandt prof.håndværkere. Jeg var meget overrasket over, hvor meget værktøj den enkelte kunne fremtrylle, hver gang vi mødtes, og det den ene ikke havde med, kunne man så præsentere næste møde. Alle de ting jeg troede man kunne sjusse sig frem til, blev jeg belært på en sjov måde, at det ikke kunne godkendes. "Det skal laves ordentligt".

Sikke en hjælpsomhed man mødte i denne byggegruppe, og samværet har været utroligt lærende for mig som ikke-håndværker. Jeg er overrasket over, at sådan en tilfældig flok mennesker swinger sammen fra første aften. Sikke mange "roser" der blev uddelt til os alle sammen, særligt til Gert. Havde han taget dem hjem alle sammen, vil jeg tro der skulle en stor gulvvase til at holde sammen på dem alle.

Jeg ved ikke hvordan værkføreren havde det med sine svende, men der blev da talt om at mødes igen til nye opgaver. Omgivelserne var perfekte, og sikke en afslutningsaften vi havde omkring bålet.

Hilsen Knud Heide

^ TOP

Beretning fra Hans Peter Kristensen

Der er nu ikke noget som at se himmelen gennem en kikkert, man selv har været med til at bygge. Det giver ligesom mere forståelse for teknikken, og dermed mere blod på tanden til at komme ud og observere, og sandelig også til at fortsætte med idé-generering.

Min laser-kollimator blandt andet trænger til en opgradering, så det lyder spændende, så den er jeg selvsagt vældig med på.

Medlemsmødet den 4. oktober, ja det ville da være rigtig sjovt at få samling på tropperne, så den er jeg da også selvsagt vældig med på.

Om oplevelserne på Kjærgårdhedevej mangler jeg vist superlativer nok.

Det var da helt enestående heldigt at blive inviteret derop til den gæstfrie og hyggelige familie.

Og transporten gik da helt på 1. klasse både ud og hjem.

Med venlig hilsen
Hans Peter Kristensen

Klik for at se en billedserien fra projektet.