Pinhole Kamera

Marianne og jeg var i England i april 2011. Her var vi så heldige at overvære et show med Justin Quinell.
Se www.pinholephotography.org

Han sluttede showet af med at give deltagerne et pinhole kamera, som skulle bruges til at fotografere Solen i op til et halvt år. Justin brugte øldåser til at lave sine kameraer.
Det viste sig at være meget besværligt - ikke at tømme øldåserne, men at få låget af dåserne, så jeg har lavet 6 stk. af nedløbsrør.

I dag kl. 16.45 blev de sat op. Jeg havde håbet, at de kunne blive opsat ved sommersolhverv, men jeg kom lidt for sent:'( . Men altså den 22. juni 2011 kl. 16.45 DST begyndte belysningen, som varer i 1 måned for det nederste, 2 måneder for det næstnederste osv. I alt et halvt år.

Udstyret er:

1 stk taglægte
6 stk. 30 cm PVC-rør + skydemuffer + endestykker
+ 3 stk. fastgørings sæt
50 meter Gaffa-tape

6 stk fotopapir 13 x 18 cm (Det er svært at skaffe!)

Hullerne er ca 2 mm

Og hvad kan det så bruges til?

Læs her www.pinholephotography.org og fortsæt til Tarja Trygg hjemmeside. (Den er nede dd)

Da der har været lidt problemer med hjemmesiden med den engelske instruktion er her en pdf kopi af siden.

Jeg vender tilbage om en måned!

Ole Fastrup

Pic of Pinhole 1 Pic of Pinhole 1

Opdatering 23/7-2011

Det var med stor spænding, jeg den 22. 7. 2011 kl. 16 åbnede det første "fotografiapparat". Jeg kunne dog staks se, at fotopapiret havde krøllet sig sammen:'( . Scanningen gik godt, og der var minsandten noget på:

Ak og ve - bedre held næste gang.

enmaaned

Nu har jeg taget det næstsidste "fotoapparat" ned - og resultatet er vist ikke til en Nobelpris! Men der er da noget på! Går ud fra, at stregerne skal forestille Solen, men jeg undrer mig da lidt over Solens gang!"

Pic of Pinhole august11 Pic of Pinhole september11
August og September
Pic of Pinhole oktober11 Pic of Pinhole november11
Oktober og November

Det var med stor spænding, jeg fik december billedet indscannet. Billedet er nedtaget den 22. december 2011 - årets korteste dag. Det har været belyst i et halvt år så der *måtte* da være noget på!

Pic of Pinhole december11
Ak og ve.

Line

Top

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!