Den nye Urania-kikkert

Tekniske data og billeder

Urania-kikkerten i Aalborg. Tegning af arkitekt MAA Arturo Hamo. 1. Hovedkikkerten Rør og opstilling incl. urdrev er fremstillet af firmaet Th. Cooke & Sons Ltd., London & York. Kikkertrøret med dughætten og med okularudtrækket i yderste position er næsten fem m langt. Kikkertrøret er nittet sammen. Hele konstruktionen har nu i hundrede år bevist sin soliditet, og det flotte håndværk med messingdelene gør et imponerende indtryk. 2. Gauss-objektivet til hovedkikkerten Åbningen er 246 mm, glasdiameteren 270 mm og brændvidden 4067 mm. Fremstillet af Zeiss i Tyskland. Et fortrinligt og meget avanceret objektiv. Forreste glas, flintglas "Fl". Brydningsindices: nC (rød) = 1,61484 nD (blå) = 1,61972 nF (grøn) = 1,63193 Krumningsradier: r1 = -542,29 mm r2 = -880,76 mm r3 = -5988,0 mm r4 = -686,55 mm Glastykkelser: d1 = 16,5 mm d2 = 25,5 mm Komponentafstand: h = 0,2 mm Bageste glas, kronglas "Cr". Brydningsindices: nC (rød) = 1,51510 nD (blå) = 1,51770 nF (grøn) = 1,52388 C-stråle, rød F-stråle, blå Centerstråle 4066,90 mm 4067,09 mm 1. zone 4066,93 mm 4067,00 mm 2. zone 4066,99 mm 4066,99 mm Randstråle 4067,07 mm 4066,94 mm 3. Det originale urdrev Da Kikkerten er fra tiden før elektriciteten blev almindelig, er dette drev mekanisk. Urmager Jens Olsen lavede enkelte forbedringer og stod for vedligeholdelsen i en årrække. Det kører fint i dag, men skal trækkes op hver halve time. 4. Deklinationsaflæsningskikkert Udført i messing (kan ikke ses på tegningen). Herigennem aflæses deklinationsskalaen nemt og bekvemt fra okularenden. Objektets deklination kan herefter indstilles. 5. Timekredsaflæsning Udført i messing. Herfra indstilles Kikkertens rektascension. Ved hjælp af jernstænger drejes Kikkerten til den forudbestemte position. Aflæsningskredsen har nonius for nøjagtig indstilling. 6. Svanehalsen Udført i messing. Var oprindeligt beregnet til en olielampe for belysning af de forskellige biinstrumenter. Med spejle blev lyset sendt gennem kikkertrøret til belysning af dels okularenden og dels deklinationskredsen. Er nu udstyret med en lille batterilampe. 7. Okularenden Her isættes mikrometer, fotografiapparater, CCD-kamera og okularer. Med forskellige okularer kan opnås forstørrelser på mellem 100 og 1000 gange. 8. Søgekikkerten Af mærket Reinfelder & Hertel. Diameter 81 mm. Med fast 20 ganges forstørrelse giver denne flotte messingkikkert en fin afbildning af Månen. Trådkorset bruges til let og hurtig opsøgning af klare objekter. 9. Den fotografiske Merzkikkert Med en diameter på 162 mm og en brændvidde på ca. 3200 mm blev kikkerten især brugt af Victor Nielsen til fotos af Månen, optagelser af dobbeltstjerner o. lign. Fotos af dobbeltstjerner og den efterfølgende måling på pladeudmålingsapparatet var en væsentlig del af arbejdet på Frederiksberg. Objektivet er korrigeret til datidens blåfølsomme film, og kikkerten bruges ikke meget i dag. 10. Moderne astronomisk kamera 200 mm Schmidt/Newton spejlkikkert til fotografering af større himmelegne. Har erstattet et portrætkamera af mærket Voigtländer. Forsynet med CCD-kamera kan det bruges til opsporing af f.eks. småplaneter eller supernovaer. 11. Moderne styrepult Herfra kan Kikkerten i dag styres både op og ned og fra side til side ved tryk på en knap. Her er svagstrømsudtag til CCD-kameraet og feltbelysning. Der er planlagt sammenkobling med computeren for automatisk indstilling af Kikkerten. Senere eventuel mulighed for visuel betragtning fra den varme kælder. Fotogalleri Fotos: Torben Christensen Kikkertens okularende. Foroven til venstre med hvid knop ses den stang, som bruges til at klemme kikkerten i timevinkel. Forneden til højre i hvidt hænger det elektroniske styrepanel. Kikkertens biinstrumenter: Med hvid tubus: Kikkert med Coronado-filter til iagttagelse af protuberanser på Solen. Med messingtubus: Søgekikkert. Med grå tubus: Spejlteleskop forsynet med Baader-solfilter. Kikkertens tyske montering med kontravægte. Håndsvinget til den mekaniske drev ses forneden lidt til venstre for midten. Over hovedkikkerten ses den fotografiske Merz-kikkert med en hånddrevet klap, som kunne bruges til at kontrollere belysningstiden. Det store tandhjul drejes af en snekke, som drives enten af det mekaniske drev eller af en elektromotor, hvis cylinderformede grå hylster ses til venstre for midten. Urværket med håndsving og centrifugalregulator i messing. Den lodrette stang drives hurtigt rundt af urværket og drejer derved kikkerten én gang rundt på 23h56m (et stjernedøgn). Bagpladen af urværket er fjernet, så man kan se tandhjulsudvekslingen og den oprullede stålwire, som holder de 8 blylodder à 20 kg.